mandag den 23. juni 2014

Personlige forandringsprocesser og ens nærmeste.

En ting jeg har lært det sidste år er, at det er ens nærmeste og dem som holder mest af en, der har sværest ved at acceptere ens forandringer/ændringer i adfærd. At de hen af vejen har med et "nyt" menneske at gøre. Samtidig er det dem som gør mest for at fastholde en i sit tidligere handlemønster. Deres forventninger til ens adfærd kan være selvforstærkende i forhold til at fastholde en person i forandring i et uhensigtsmæssigt mønster. Derfor er det svært for de fleste at foretage nødvendige ændringer i deres liv.

Det er lidt tragisk, at dem som efterspørger ændringerne faktisk er den største modstand på vejen.

Jeg har hele vejen igennem min proces søgt at holde dem jeg holdte af opdateret på min proces. Det kan jeg nu se var en fejl. De fleste har troet jeg havde en agenda hermed. At jeg søgte at manipulere dem. At det var et egoistisk behov jeg der udtrykte. Denne nye åbenhed, ærlighed og sårbarhed blev IKKE modtaget i den kontekst jeg kommunikerede fra, mit egentlig jeg - nye jeg, men blev modtaget i den kontekst jeg kom fra. Altså den person jeg var.

Jeg er ikke blevet skubbet ud af kurs af ovenstående. Min motivation for forandringer var så stærke at intet kunne ødelægge min proces. Men jeg forstår nu hvorfor mange oplever fiasko i deres livsstilsændringer og i deres personlige forandringsprocesser. Jeg har faktisk større respekt for dem som fejler end dem som ikke tør give sig i kast med disse. Dem som fejler har i det mindste haft modet.



Grundet ovenstående har jeg også i dag af flere omgange hørt Sting - "If you love somebody set them free". Tænker den gælder begge veje i en sådan proces. At man som pårørende/nærmeste/ven/veninde skal give en person i forandringsprocesser plads til forandring. At man skal være nysgerrig på deres rejse og mål fremfor hele tiden at være nysgerrig (analyserende/konkluderende) på hvor de kom fra. Som person i en forandringsproces tror jeg det er ret så givende at være opmærksom på dette aspekt af processen. Jeg tror det vil kunne give en meget og bringe en langt såfremt man forstår sit netværks frygt og forventninger om fiasko. 


Men tænker også at man selvom man sætter nogen fri sagtens kan vise sin kærlighed, respekt og anerkendelse af deres indsats. Det vil jeg også gøre overfor dem, hvor jeg har muligheden herfor. Desværre kommer jeg aldrig til at udtrykke dette for den som har betydet mest i processen (positivt som negativt ift. denne beskrivelse). Det er så det offer jeg må bære og det er jeg stærk nok til. I sidste ende er mit offer det mindste tænker jeg. Personerne som ikke tør tro på mine forandringer ser jo aldrig det menneske og det potentiale udfoldet som de engang troede på.

Med ovenstående in mente så er jeg nu klar over, at jeg ikke kan forvente hverken tilgivelse af mit gamle jeg eller accept af min nye person i nær fremtid. Ikke engang selvom der er gået et år siden de første spadestik blev taget. Måske oplever jeg det. Måske kommer jeg aldrig til det. Det er helt okay. Jeg har tilgivet mit selv, jeg har tilgivet andre og er klar til at møde dem som tør min person med et åbent sind og uden frygt.

Det siges tiden læger alle sår. Uanset om jeg er såret eller ej så vil jeg leve livet.

Jeg er klar til et nyt liv. 

Jeg har fortjent at nyde mit nye liv. 

Jeg har gjort mig fortjent til at fortid er fortid.

If you love somebody set them free. 

Sæt mig fri af min fortid.



Fysisk fremtoning.


En god veninde kom i sidste weekend med det forslag, at jeg skulle finde 2 billeder. Et af mig for et år siden og så et fra indeværende år. Så jeg har fundet 2 billeder frem. Et fra februar måned 2013 og et fra marts måned 2014.


Dette billede er fra 2013. Jeg har på dette tidspunkt et glimt i øjet, men det glimt hænger mestendels sammen med at billedet er taget af Marie og så den mængde alkohol jeg har konsumeret inden billedet bliver taget.




Nummer 2 billede er taget i marts måned 2014 ifm. relanceringen af netværk. Som man kan se er der et meget mere naturligt smil, glimtet i øjet er ægte og uden tegn på påvirkning af alkohol. Samtidig kan man se en sundere og yngre hud.

For en optimal sammenligning havde jeg nok skulle bruge 2 næsten identiske billeder. Men jeg synes nu alligevel denne test giver mig de konklusioner jeg gerne ville opnå. Jeg kan ihvertfald sagtens tilslutte mig mit netværks konklusion om at den nye person er noget mere tiltrækkende og tiltalende end 2013 udgaven. Ja, personligt er jeg helt vild med 2014 udgaven. :-)



Tillid og troværdighed part II.

I forlængelse af dette indlæg omkring måling af tillid vil jeg gerne dele en personlig erfaring fra den forgange weekend. Erfaringen delte jeg i aftes med mit netværk på facebook. Men jeg tænkte det også gav god mening at dele den med læserne af min blog.



Dette er en af de nyere Metallica sange som jeg holder meget af. Teksten beskriver ret godt nogle af de følelser jeg har rendt og render rundt med. 

Specielt afsnittet omkring varmen/solens stråler betyder noget for mig. Sådan har jeg det lidt med tilliden fra andre. Jeg føler det som en uopnåelig størrelse ift. folk fra mit tidligere liv. Jeg fik blandt andet en mail tidligere denne weekend, hvor en person skriver, at "hvis jeg kender dig ret så...". Sådanne mails/ytringer får tårerne frem i øjnene hos mig. De gør mig ked af det. De sårer mig af helvede til.

Udfordringen for mig er at mange mennesker fra mit tidligere liv ikke kender mig som den person jeg er i dag. Mennesker jeg holder af og som på et eller andet tidspunkt har holdt af mig. Af en eller anden grund tør de til stadighed ikke lære min person at kende. Jeg kan ikke tvinge dem til at vise mig tillid. Jeg kan ikke tvinge dem til at lære mig at kende. Men jeg kan vælge IKKE at acceptere sætninger som "hvis jeg kender dig ret så...". 





Hvis du vil anvende sådanne sætninger om mig og mine handlinger, så gør dig selv og undertegnede den forbandede tjeneste at lære mig at kende først. Jeg er IKKE, hvem jeg var for 1 år siden. Jeg er meget langt væk fra den person. Jeg har reelt set meget få træk tilfælles med den person. Ikke engang min fysiske fremtoning er som den var for 1 år siden.

Hvis du ikke har modet til ovenstående så lad vær med at udtale dig om mine intentioner og mine forventede handlinger. Lad vær med at involvere dig i mit liv. Bliv ude på sidelinien eller oppe på tribunen hvor du har valgt at placere dig. Du bliver ikke en aktiv deltager i mit liv før du tør ovenstående og før har du ingen ret til at udtale dig. Jeg gider ikke mennesker i mit liv der basere deres holdninger og handlinger på frygt og uvidenhed.

Solen skinner nu i mit liv. Det sværger jeg på. Jeg sværger. Jeg sværger. Jeg sværger.

(Nej, det er ikke en direkte oversættelse af det sidste vers. Men mit løfte til mig selv. Så ingen kommentarer omkring min dårlige oversættelse.)

----------

Born to push you around
You better just stay down
You pull away, he hits the flesh
You hit the ground

Mouths so full of lies
Tend to black your eyes
Just keep them closed
Keep praying, just keep waiting

Waiting for the one
The day that never comes
When you stand up and feel the warmth
But the sunshine never comes, no
No, the sunshine never comes

Push you cross that line
Just stay down this time
Hiding yourself, crawling yourself
You'll have your time

God, I'll make them pay
Take it back one day
I'll end this day
I'll splatter color on this gray

Waiting for the one
The day that never comes
When you stand up and feel the warmth
But the sunshine never comes

Love is a four letter word
And never spoken here
Love is a four letter word
Here in this prison

I suffer this no longer
I'll put it into this I swear
This I swear the sun will shine
This I swear, this I swear
This I swear!